I dag er vi i Cancùn, imorgen maaske et andet sted.
Der er skole ferie, semana santa, i hele mexico, saa de naeste to uger er alle os danske volentoere taget langt vaek. Naar jeg sagde til eleverne jeg skulle til Cancùn, blev de helt store i ansigterne og bad mig om at tage dem med. Cancùn er ren luksus. Kaempe hoteller langs stranden og massere af amerikanere. Mexico har faaet et nyt aspekt for os, ekstrem turisme. Sikke en chokerende konstrast til vores landsbyer, og i oejeblikket minder det mig om hvor meget jeg ikke kan lide luksus! Det altid godt at blive mindet om sine vaerdier.
I aften fejrer vi Andreas foedselsdag, og hun er en party-girl, og stedet er godt til en god fest, saa stedet bliver sikkert vendt til en positiv oplevelse. Men vi droemmer om et sted der foeles mere aegte Mexico, for man foeler sig virkelig foert bag turismens taeppe der skygger for virkeligheden.
De naeste par uger er vi igen “on the road”, og det er en mulighed der utraettetligt goer livet spaendende.
Da jeg var igang med diverse farvel til eleverne og laererne inden jeg tog afsted, blev jeg meddelt at rektoren paa skolen hvor jeg arbejder, nu er blevet forflyttet med oejeblikkelig virkning. Mit farvel til ham blev altsaa permanent. Jeg burde blive chokeret, ogsaa fordi han er en af de personer jeg har haft mest med at goere siden jeg kom. Men det passer ligesom til stilen – saadan noget tager man ikke for tungt. Laereren der fortalte det mig var heller ikke overrasket over det kom saa pludseligt. Det virker til man ikke stoler paa det permanente i at have et job, eller hvordan man ellers kunne opfatte det. For mig kunne der godt have vaeret en tilvaendings periode, men naar vi kommer tilbage fra ferie, er der altsaa ny rektor, og jeg ved ikke om eleverne har faaet det at vide inden de tog paa ferie. Eleverne synes jeg ioevrigt der generelt ikke bliver taget meget hensyn til paa skolen. Deres uddannelse kommer for laerene ikke i foerste raekke, det ville vaere syn at sige. At proeve at fortsat opfoere sig paa den maade man selv mener er rigtig i laerejobbet, er en kamp naar den er ret saa anderledes end de andre laereres – hold ud, hold ud, vil jeg gerne hoere, og det siger vi saa til hinanden i de naeste par uger! Selvom luksusen her er svaer at holde ud 
Livet er godt. Vi maerker at vi lever naar vi rejser.
