Naar den 1 times koeretur, paa ualmindeligt bumpet bjerg grusvej, fra mit hus ude I bjergene til Susupuato er overstaaet, er klokken ca. halv otte. Man kan blive van til hvad som helst, og ubehagelig transportering er en af de ting jeg tager glaedeligt imod I oejeblikket, da jeg skal staaimod 2 timer af den hver dag. Vi er omkring 30 der koere med samme camioneta, hvilket er en roed ladvogn der minder om en gammel maelkebil, eller en af dem de transporterer grise i, i Danmark. De unge foerer en haard livsstil. De vil gerne de samme ting som de unge vil I Danmark, som uddannelse, fester, kaereste og venner, men det er altsammen besvaerliggjort af omraadets bjerge og fattigdom. Mange maa hjaelpe deres familie med det haarde arbejde I huset og paa landet, specielt I weekenden, saa der er ikke for meget tid til det de jo gerne vil. Paa trods af det er det ret imponerende at se de kan holde et humoer saa hoejt som pievert paa bakken, naar man moeder dem i camionetaen, skolen, paa basket-banen..
Forrige weekend tilbragte jeg med en elev fra skolen i sin landsby, der som flere andre, har vaeret aabne og inviteret mig hjem til dem. Octavio bor lidt over 1,5times stoevet bjerg-grusvej fra skolen, derude hvor der kun er bjerge at se rundt om dig. Men her er rart at vaere gaest. Der er trods den umiddelbare fornemmelse af at vaere langt udei ingenting, massere af liv og godt humoer. Tanter, onkler, bedstemoedre, bedstefaedre, soestre, broedre, faetre, kusiner osv. – alle de forskellige titler er repreasenteret af Octavios familie i den lille flaekke. Det er helt normalt her, at familien bor lige rundt om dig. Jeg foeler mig varmt velkommet af familien, og giver mig i kast med en weekend med spansk, hygge, grin, sol og varme.
Hvor blev religionen af i europa. Den har aldrig vaeret mere tilstede I mit liv, end nu. Dog paa et lettere overfladisk niveau, jeg er jo bare tilskuer til de utallige religioese traditioner og ritualer, som mexikanerne dagligt udfoere for oejnene af mig. Korsets tegn for ansigt og bryst, goers flere gange dagligt. Jeg taenker nogle gange at korsets tegn er som en refleks for dem, som de ikke taenker mere over, end naar jeg traekker haanden til mig hvis jeg kommer for taet paa ilden. De goere det jo muligvis ogsaa for ikke at komme for taet paa ilden, skaersilden, eller helvede.. Hvis man f.eks. ser et billede af jomfrumaria, boer man goere korsets tegn, og disse billeder finder du over det hele. Religionen er en aabenlys del af kulturen, og jeg har efterhaanden vaeret med til en del messer og ritualer – Det er lidt som at vaere tilbage I konfirmationsalderen, hvor man jo skulle tage stilling til om gud eksisterer. Og det er meget godt for mig, for det fik jeg vidst ikke taget stilling til den gang. Det var mere en stildtiende accept, og for en 13 aarig er sandheden helt sikkert ikke mere vaer end 10.000kr.. Men nu er det lidt mere spaendende for mig at komme taet paa at forstaa hvad religion er. Loerdag I weekenden med Octavio, var der religioes konference for alle unge I regionen omkring byen Paricuaro. Det maatte jeg med til, og alle de unge fra Hondable hvor Octavio bor, var ogsaa opsat paa ideen! Paa ladet af en Ford pick-up truck, tog vi den 2timers lange tur dertil. Hele loerdag befandt jeg mig blandt near 1000 unge, som paa en underholdende nyreligoes maade, hyllede jesus. Budskabet om jesus blev taget ned paa et meget uformelt niveau, hvor vi lavede kaempe gruppe lege, sang, malede, havde almindelig messe og gik til nadver. Jeg holdt mig fra alle ritualerne, men synes det var meget spaendende at vaere med og laere popsangen med det faengende omkvaede:”Jesus, Jesus, Quiero seguir solamente a ti” – jesus, jesus, jeg vil alene foelge dig. Eller da man fra scenen ber om stilhed ved at raabe Halelu-, som befordre salen til at svare – jah! Jeg har siden taenkt paa at bruge denne fidus I min engelsk timer – aldeles dynamisk maade at be om stilhed, ikke?
Skolen I Susupuato, og dens maade at virke paa, skiller sig meget ud fra en dansk skole. Naar jeg ankommer kl. Halv otte er jeg den foerste laere der ankommer, selvom alle elever er forpligtet til at moede til den tid, den foerste time starter nemlig der. Den foerste laere ankommer formentlig 20 I otte, eller senere. Rektoren ankommer enten ved 9 tiden, eller slet ikke den dag. Der er ikke noget saerligt regelsmaessigt over moedetiderne. Timernes laengde er 1time, men det er meget normalt at laereren foerst begynder timen 10-20min senere end den burde, og slutter den et stykke tid foer. Opretholdelsen af undervisningen er en kamp, og man toever ikke med at suspendere undervisningen, hvis der skulle komme noget I vejen. For et par uger siden var der basket staevne I en by 5timer vaek. Ca.20 elever skulle afsted, og selvom dette kunne kraeve en assistering ned til 1 laere, vaelger inspektoeren at hele laerestaben paa 6 laerere tager afsted, og undervisningen aflyses I 2 dage. Om aftenen, paa dagen vi ankom, kommer jeg tilbage til hotellet hvor vi overnatter og finder alle laerene plus flere elever paa vaerelset godt I gang med at toemme flere kasser coronaer. Det blev en ren fornoejelses tur, hvor laerene ikke lige frem satte et godt eksempel for opfoersel. Arbejdsmoralen blandt laerene virker til at vaere helt I bund, og det maa selvfoelgelig smitte af paa eleverne. Det er ihvertfald meget svaert for mig at holde undervisningen koerene I en hel time. Der er altid brok over at der skal bestilles noget. Og naar klokken er omkring et kvarter foer afslutning, begynder de foerste elever ofte at raabe op om at tiden er gaaet. Det er en kamp for mig at holde en deciplineret undervisning, hvor der er stille, respekt for ordrene givet af laereren og deltagelse. Disse ting kaemper laerere I Danmark selvfoelgelig ogsaa med I hoej grad, men eleverne paa skolen er mellem 15 og 19 aar, og mange af dem har ikke laert at studere endnu. Det er foruroligene hvis de skal have en fremtid paa universitetet, som ioevrigt er klart den bedste mulighed for at bryde den sociale arv. Man kan selvfoelgelig ogsaa tjene sine penge gennem narkohandel, da det en populaer beskaeftigelse her, men hvis man for alvor vil bryde med fattigdommen, er den bedste mulighed at faa sig en uddannelse paa universitetet. Men efter min vurdering er det kun faa der kan lide at studere, og som dermed vil have mulighed for at fortsaette videre paa universitetet. Det er sjovt at vaere I skole. Alle venerne kommer, og timerne bliver ofte til sjov, og for lidt god undervisning. Saa de fleste kommer, men der er ikke meget respekt for den hellige gral, som jeg forestiller mig diverse meningsdannere i Danmark ville se viden som.
Engelsk laere jobbet, som jeg saa smaat er ved at vaenne mig til, har jeg glaedet mig meget over at proeve. Og hvis ikke de laere engelsk af timerne, saa laere jeg I det mindste spansk af dem, da jeg bliver noed til at snakke primaert spansk I timerne. Timerne giver mig rigtig god mulighed for at komme taet paa eleverne, og jeg er spaendt paa hvad det kan blive til over de naeste maaneder. Jeg haaber I oevrigt paa at kunne faa snakket med dem andre forskellige ting, blandt andet det med at studere, og sex og praevention. Det kunne vaere rigtig spaendende at faa taget hul paa at snakke med dem om de vigtigere ting.
Det er svaert at sammenfatte oplevelserne, og de kommer lidt I tilfaeldige spyt, hvor en oplevelse tilfaeldigt kommer til at beskrive et helt aspekt af livet her. Livet her er en film der har spillet I naesten 2 maaneder nu, og som amatoer instruktoer kan jeg kun give dig en hurtigt sammenklippet trailer, men vil proeve at smide nogle videoer og billeder op, der kan snakke for sig selv. Paa naeste torsdag flytter jeg location til cancun, yucatan, sammen med de andre volontoere i 2 uger, da der er Semana santa. En national skoleferie I forbindel med paasken. D.12. april vender vi tilbage til skolen. I oejeblikket er filmen en blanding af et interlektuelt drama og en komedie, men den skifter hele tiden genre.
